Google+

Urinvejssten

Forekomst: ***

Hvad er urinvejssten?

Der findes flere forskellige mineraler i urinen, kommer der for mange kan disse udfælde og danne krystaller, der så kan samle sig til sten. Disse sten ses hyppigst i blæreren (blæresten) og urinrøret (fra blæreren til penis/skeden), men kan også dannes i nyreren (nyresten) og urinlederne (fra nyrerne til blæreren).

Hvad er symptomerne?

De mest almindelige symptomer der ses er smerte ved vandladning og blod i urinen. Da blærevæggen er irriteret, har hunden meget hyppigt tissetrang. En blæresten kan også sætte sig fast i urinrøret og blokerer det. Da vil hunden ikke længere kunne tisse, eller kun få klemt nogle få dråber ud. Denne situation er livstruende og kræver omgående behandling.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra sygdomshistorien, en klinisk undersøgelse, hvor dyrlægen bl.a. mærker på blæreren, en urinundersøgelse og et røntgenbillede eller en ultralydsundersøgelse. Urinprøven undersøges for krystaller, blod og bakterier. Dyrlægen kan i mikroskopet skelne mellem de forskellige typer af krystaller.

Hvordan kan sygdommen behandles?

Behandlingsmetoden er forskellig alt efter hvilken type af sten hunden har fået erhvervet sig. Der findes typer af sten, som kan opløses igen, ved at regulere urinens pH. Dette gælder for sten der er dannet af struvit, urat eller cystein. Struvitter er den hyppigst forkomne urinvejssten og denne kan opløses ved at gøre urinen sur med en speciel diæt mod urinvejssten. Det tager som regel måneder at opløse en urinvejssten. Hvis urinvejsstenen er af en type der ikke kan opløses, er den eneste mulighed at operere stenen ud.

Er urinvejen stoppet af en sten, så hunden ikke kan tisse, kræves der omgående behandling, da blæreren hurtigt fyldes, og nyrerne herefter vil tage skade og affaldsstoffer vil ophobe sig i kroppen. Dyrlægen vil som regel først prøve om stenen kan skylles tilbage i blæreren og lægge et kateter, så blæreren kan tømmes. Det er ofte nødvendigt at operere disse sten ud, men er blæreren først tømt, kan en operation godt udsættes til dagen efter.

Hunde med urinvejssten får ofte også blærebetændelse, har hunden blærebetændelse behandles denne selvfølgelig samtidig med.

Hvordan forebygges sygdommen?

De mineraler der udskilles i urinen stammer fra foderet. Der findes typer af foder, der har begrænset mængden af de mineraler i foderet, som man ved der kan give problemer. Desuden kan urinens pH reguleres gennem foderet. Der er forskelligt for de forskellige krystaller om de udskilles i sur, neutral eller basisk urin.

Hvordan er fremtidsudsigterne for en hund med urinvejssten?

Hunde der får en urinvejssten har ofte en tendens til at danne dem. Det er derfor vigtigt efter behandlingen at korrigere hundens foder. Hvilken type af foder hunden skal have, kommer an på hvilken type af sten den har dannet. Derfor er det ligeledes en god idé regelmæssigt at få en urinprøve undersøgt, så man kan fange en urinsten og evt. få den opløst, inden den begynder at give problemer.

Seneste artikler

Under et skybrud, når vandmasserne overstiger kloakkernes kapacitet, kommer rotter og kloakvand op og blander sig med regnvandet. Ud over at...
Forekomst: *** Hvad er forstørret blærehalskirtel? Forstørret blærehalskirtel (prostata hyperplasi) er en almindelig lidelse hos ældre intakte...
Forekomst: ** Hvad er testikelkræft? Hos hanhunde er testikeltumor den anden mest almindelige form for kræft. Der findes flere forskellige typer at...