Bevægeapparatet

Bevægeapparatet består af knogler, muskler, sener og led. Musklerne modtager impulser fra de perifere nerver, der igen modtager impulser fra centralnerve systemet (CNS, hjerne og rygmarv). Impulserne sætter gang i en række kemiske forandringer, der slutteligt inducerer sammentrækning af musklen.

De fleste af kroppens muskler virker på knogler. Knoglernes indbyrdes bevægelighed i forhold til hinanden kontrolleres gennem led. Der findes flere typer af led med forskellig grad af bevægelighed. I kraniet og bækkenet findes fibrøse led, der er meget lidt eftergivelige. Under graviditeten bliver hormonet relaxin produceret, og det øger elasticiteten af de fibrøse led i bækkenet. Det gør det muligt for bækkenet at give sig under fødslen.

I hundes rygrad findes der glideled. De er lidt mere bevægelige end de fibrøse led, men der er stadig ikke ret stor bevægelighed i dem. Hængselleddene er der derimod stor bevægelighed i, men kun i ét plan. De fleste af hundens led er hængselled, blandt andet tåleddene. Disse led er omsluttet af en ledkapsel. Inde i leddet sidder ledbrusken for enden af knoglerne. Ledbrusken gør sammen med ledvæsken at de to knogler glider let frem og tilbage når fingeren bevæges. Uden om leddet sidder der ligamenter der styrker ledet og holder knoglerne på plads i forhold til hinanden. Kugleleddet er den type af led med størst bevægelighed i, da det kan bevæges i to plan. Hofteleddet er et kugleled. Her danner lårbenshoved en kugle, der passer ind i en ”skål” i bækkenet. Dette gør at bagbenet både kan bevæges frem og tilbage og fra side til side.