Hornhindesår

Hornhindesår hos kat

Twitter

Ulcus corneae

Hvad er et hornhindesår?

Hornhinden er den glasklare forreste del af øjet, hvorigennem man kan se regnbuehinden og pupillen. Hornhinden består af flere lag. Man deler hornhindesår op i kategorier alt efter hvor dybe de er og hvor mange lag de involverer. Ligesom andre sår er det som regel dybden af såret frem for overfladen, der afgør hvor alvorligt det er. Det vil sige at et lille dybt sår, for eksempel fra en torn eller en katteklo, der penetrerer hornhinden, er alvorligere end et stort overfladisk sår.

Når det kun lige er det yderste lag celler, der er skrabet af hornhinden, kalder man såret ”epithelial”. Når såret strækker sig dybere ned i selve hornhinden, kaldes det for ”stromalt”. Ved et ”perforerende” sår er der hul hele vejen igennem hornhinden, og øjet er så at sige ”punkteret”.

Hvorfor opstår et hornhindesår?

Der er mange årsager til et hornhindesår. Blandt de hyppigste årsager er traumatiske skader på øjet. Det kan være at katten er gået ind i en gren, har fået en torn eller grus i øjet – eller har været oppe at slås med en anden kat.

Der er dog mange andre årsager til hornhindesår, blandt disse kan nævnes: indadkrængende øjenlåg, forkert stillede øjenhår, tørre øjne, kemisk ætsning, en bakteriel eller viral infektion. Endelig kan øjets eget immunforsvar angribe hornhinden.

Hvad er symptomerne på et hornhindesår?

Graden af symptomer afhænger af sårets omfang og graden af smerte. Katten kan eventuelt have et rødt øje, blinke hyppigt, knibe øjet sammen, have tåreflåd og fremfald af blinkhinden. Af og til kan man se såret på hornhinden med det blotte øje som en mælkehvid skygge. Hvis man kan se noget stikke ud af såret eller hvis der løber væske fra såret, er det et tegn på at hornhinden er perforeret, og man skal straks kontakte sin dyrlæge.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Dyrlægen vil omhyggeligt evaluere øjet under en lyskilde og forstørrelse. En vigtig del af undersøgelsen består i at farve øjet med fluorescein. Fluorescein farver såret grønt, og gør dermed de epitheliale sår der ellers kan være svære at se med det blotte øje, tydelige. Desuden er fluorescein et værktøj til at vurdere, hvor dybt såret er. Hvis såret ikke er farvet i centrum, betyder det enten at såret er perforerende, eller at det kun er den inderste membran på hornhinden, der ikke er læderet.

Dyrlægen vil også måle tåreproduktionen med en Schirmer tåretest, hvis tørre øjne mistænkes som årsag til hornhindesåret. Det kan desuden også være relevant at undersøge øjenlåg og øjenhår for at finde årsagen til hornhindesåret.

Hvordan behandles et hornhindesår?

Det første skridt i behandlingen er at finde og fjerne årsagen til, at såret er opstået. Der er forskel på, hvordan et hornhindesår skal behandles, alt efter hvor dybt såret er.

De overfladiske epitheliale sår heler hurtigt. I løbet af nogle få dage har cellerne delt sig og dækket såret med nyt epithel. De heler uden karindvækst og uden ardannelse. Epitheliale sår kræver som regel ingen anden behandling end øjendråber med antibiotika. Hvis katten har ondt i øjet kan gives atropindråber lokalt i øjet. Såret skal kontrolleres af dyrlægen efter en uge.

Ved de stromale sår vil der vokse blodkar ind i hornhinden. Blodkarrene vokser ude fra periferien af hornhinden og ind mod såret med en hastighed på ca. 1 mm om dagen. Man kan derfor bruge længden af blodkarrene til at vurdere hvor gammelt såret er. Når de stromale sår heler, dannes der arvæv. Som regel gælder det, at jo dybere såret har været, des mere arvæv dannes der.

Hvis sårets dybde strækker sig mindre end halvvejs gennem hornhinden, er det ofte nok med øjendråber med antibiotika og atropinøjendråber morgen og aften. Det kan dog være nødvendigt at sy øjenlågene sammen, eller sy blinkhinden op foran øjet, for at beskytte det.

Et stromalt hornhindesår skal altid holdes under opsyn, da der er risiko for at det ”smelter”, hvis det bliver inficeret. Når man taler om et ”smeltende hornhindesår”, betyder det at hornhindevævet begynder at blive nedbrudt. Et smeltende sår hæver en smule op i kanterne og får et lyseblåt skær. For at bremse denne hensmeltning kan bruges acetylcystein-øjendråber. Kattens eget plasma kan også bruges.

Ved de dybe stromale sår er der stor risiko for perforation af hornhinden. Derfor vil man forsøge at lukke disse sår. Det kan være svært at sy i hornhinden, hvorfor man ofte vil vælge at tage en flap af øjenslimhinden (konjunktiva) og sy hen over såret. Disse katte skal både have antibiotika lokalt i øjet og systemisk i form af piller eller indsprøjtninger. Desuden gives som regel også atropin øjendråber og smertestillende tabletter.

De perforerende sår kræver hurtig dyrlægehjælp, da det ellers kan bliver nødvendigt at fjerne hele øjet. Der vil flyde lidt kammervæske ud af såret i hornhinden, og andre af øjets bestanddele (for eksempel regnebuehinden) kan risikere at blive presset ud igennem såret. Ved et perforerende hornhindesår vil der altid opstå en regnbuehindebetændelse (uveitis). Disse sår skal altid sys. Dyrlægen vil ofte vælge at løsne en øjenslimhindeflap og sy hen over såret, da det både støtter såret rent fysik (ligesom en bandage) og fører blodkar helt hen til såret via flappen. Dette giver en hurtigere heling, end hvis blodkarrene selv skal vokse ind til såret fra kanten af hornhinden.

Efter at det perforerende sår er blevet syet, skal det behandles medicinsk med antibiotika både som øjendråber og som piller katten skal spise. Desuden gives også atropinøjendråber og smertestillende piller.

Twitter