Hofteledsdysplasi hos hund

Twitter

Forekomst: ****

Hvad er hofteledsdysplasi?

Hofteledsdysplasi er en sygdom, der starter hos unghunde, mens de stadig vokser. Sygdommen ses især hos store, hurtigtvoksende hunderacer. Dysplasi er en formativ vækstforstyrrelse. Lårbenshoved passer ikke længere 100 % ind i hofteskålen, hvilket giver en slaphed i ledet. Kroppen reagerer på denne slaphed ved at remodellere knoglevævet og danne arvæv i ledet. Dette kaldes for osreoartritis.

Om en hund får hofteledsdysplasi, afhænger både af gener og miljø. Forkert fodring, for meget og hård motion og hurtig vækst er prædisponerende for udvikling af sygdommen.

Hvad er symptomerne?

Hofteledsdysplasi er ofte asymptomatisk. Ofte vil man se, at hunden bliver lidt slinger på bagparten. Når den løber, kan den begynde at hoppe lidt som en kanin, og man vil ofte se, at den hurtigt sætter sig ned igen, når den stopper op. Når sygdommen skrider frem vil man se, at hunden har smerter når den rejser sig og sætter sig, når den går på trapper, hopper og efter motion.

Hvilke test udfører dyrlægen?

Ved mistanke om hofteledsdysplasi vil dyrlægen tage et røntgenbillede af hundens hofter. Hunden skal være bedøvet når dette billede tages. Dyrlægen vil sandsynligvis også mærke efter ledslaphed (Ortolanis test). Ledslaphed kan dog også ses på røntgenbilledet.

Kan man screene for hofteledsdysplasi?

Ja, man kan godt undersøge om den unge hund har anlæg for hofteledsdysplasi, selv om den ikke har symptomer. Da der er et arveligt element i hofteledsdysplasi, er det en sygdom man forsøger at begrænse gennem avl. Derfor er det krævet for nogle racer, at de screenes, før de kan blive avlsgodkendt. Hvis man ønsker sin hund screenet for at blive alvsgodkendt, skal den være minimum 12 måneder for de fleste racer og 18 måneder for gigantracerne*. Herefter skal man:

1: Bestille tid hos dyrlægen. Man skal bruge oplysningerne om dato og dyrlæge, når man køber en rekvisition hos Dansk Kennelklub.

2: Købe en rekvisition hos Dansk Kennelklub. Den kan man købe på DKK´s hjemmeside.

3: Medbringe rekvisitionen til undersøgelsen hos dyrlægen. Der står et kodenummer på rekvisitionen, som røntgenbillederne skal mærkes med. Dyrlægen kan altså ikke tage billedet, hvis man har glemt rekvisitionen.

Hvordan forebygges sygdommen?

Hofteledsdysplasi kan forebygges ved restriktiv fodring af den voksende hvalp for at undgå for hurtig vækst. Man må ikke fodre store, hurtigtvoksende hunderacer ad libitum, og man bør vælge et (energibegrænset) specialfoder til hvalpe af store racer. Tilskud af kalk og D-vitamin bør undgås.

Hvordan kan sygdommen behandles?

Konservativ behandling består af vægtkontrol (restriktiv fodring) og nedsat belastning af hofterne. Daglig moderat motion er vigtig, men hunden må ikke overbelastes. Dette kan man for eksempel sørge for ved at holde hunden i snor. Der kan eventuelt også være behov for smertestillende medicin, der også hæmmer inflammationen i ledet. Der er desuden visse undersøgelser, der viser, at glucosamin har en positiv effekt over for hofteledsdysplasi.

Der findes herudover også muligheden for kirurgisk behandling.

Hvis hunden er ung (8-10 måneder) og indnu ikke har udviklet gigt (osteoarthritis), kan den opereres ved en metode kaldet pelvisosteotomi, som kan forebygge og begrænse udviklingen af osteoarthritis. Ved operationen drejes hofteskålen, så hofteskål og lårbenshoved kommer til at passe bedre sammen.

Udvoksede og gamle hunde opereres, hvis den konservative behandling ikke kan lindre smerterne. Ofte vælger man at skære lårbenshovedet af. Denne operation giver især gode resultater hos de små hunde.

Man opnår de bedste resultater ved ”total hip replacement”, hvor man indsætter et kunstigt hofteled. Dette er dog også det dyreste alternativ, men kan være nødvendigt, hvis hunden for eksempel er en brugshund.

Herudover er der også dyrlæger, der lægger guld ind omkring det smertefulde led.

Hvordan er fremtidsudsigterne for en hund med hofteledsdysplasi?

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem sværhedsgraden af hofteledsdysplasi (udseende af røntgenbillederne), og hundens smerter. Der er mange familiehunde der lever godt med hofteledsdysplasi, da de nedsætter deres aktivitetsniveau som sygdommen skrider frem. På denne måde lever mange hunde godt i flere år. Hofteledsdysplasi rammer aktive hunde og brugshunde hårdest, da de ikke i samme omfang har mulighed for at nedsætte deres aktivitetsniveau, hvis de skal fungere normalt. Derfor kan operation være eneste mulighed for disse hunde.

• Gigantracerne er: Bullmastiff, Dogue de bordeaux, Grand Danois, Kontinental landseer, Leonberger, Maremma, Mastiff, Mastino napoletano, Newfoundland, Pyeneerhund, Sankt bernhardshund.

Twitter