Livmoderbetændelse hos hund
Hvad er livmoderbetændelse?
Diøstrus er tidsperioden der strækker sig fra en uges tid efter løbetid og ca. 70 dage frem. I diøstrus er der meget af hormonet progesteron i tævens blod. Dette hormon er nødvendigt for at opretholde en drægtighed, men hos den ikke-drægtige hund øger det risikoen for infektion i livmoderen (livmoderbetændelse). Den bakterie der oftest isoleres fra en betændt livmoder er E. coli., der som oftest vandrer fra skeden op i livmoderen. I sjældne tilfælde kan bakterierne komme til livmoderen med blodet.
Det øger risikoen for livmoderbetændelse, hvis tæven får P-sprøjter (medicinsk løbetidsudsættelse).
Hvad er symptomerne på livmoderbetændelse?
Når en tæve har livmoderbetændelse, kan livmodermunden enten være åben eller lukket. Når livmodermunden er åben, kan man se at der flyder pus fra skeden. Der er dog nogle hunde, der er så gode til at holde sig rene, at man ikke ser noget pus, selv om livmodermunden er åben. Livmoderbetændelse er farligere hvis livmodermunden er lukket, da der så er risiko for at livmoderen sprænger.
De klassiske tegn på livmoderbetændelse er:
- Pus fra skeden (hvis livmodermunden er åben)
- Øget tørst og tissetrang
- Nedsat appetit
- Feber
- Vægttab
- Opkast og diarré
Hvilke test udfører dyrlægen?
Dyrlægen vil mærke på tævens mave og kan nogle gange mærke den forstørrede livmoder. Tæven vil ofte være øm ved denne berøring. Et røntgenbillede eller en ultralydsscanning kan vise den forstørrede livmoder.
Hvordan behandles livmoderbetændelse?
Den sikreste behandling af livmoderbetændelse er at sterilisere tæven. Dette kombineres med intravenøs væskebehandling og antibiotika.
Hvis man ikke ønsker sin tæve steriliseret, og livmodermunden er åben, så pusset kan løbe ud, er der mulighed for at behandle sygdommen medicinsk. Tæven skal da have en længere antibiotikabehandling samtidig med en hormonbehandling, der fremmer tømningen af livmoderen og nedjusterer mængden af progesteron i blodbanen.
Den medicinske behandling er en succes, hvis tævens symptomer ophører, og den vender tilbage til normal brunstcyklus. Man bør lade sin tæve parre ved næste løbetid, da der er stor risiko for endnu en livmoderbetændelse, når den ikke-drægtige livmoder igen er påvirket af progesteron.