Google+

Diskusprolaps

Forekomst: ***

Hvad er en diskusprolaps?

Diskusprolaps opstår når bruskskiven mellem to hvirvellegemer i rygmarven, presses op i rygmarvskanalen og trykker på rygmarven. Diskusprolaps kan opstå hele vejen langs rygsøjlen, fra halsen til lænden, men opstår hyppigst i lænden eller i halsen.

Alle hunderacer kan rammes af diskusprolaps, men de chondrodystrofe racer (hunde med korte ben som Gravhunde og Beagle) rammes hyppigst, da de har en lidt anderledes metabolisme i deres brusk.

Man deler diskusprolaps ind i en type I og en type II, hvor type I udvikles hurtigt og type II langsommere. De chondrodystrofe racer rammes hyppigst af type I.

Hvad er symptomerne?

En diskusprolaps kan komme pludseligt (type I), men kan også snigende over længere tid (type II). Symptomerne kommer an på hvor klemt rygmarven er og hvor diskusprolapsen sidder langs ryggen.

Smerter er der dog som regel altid til stede. Smerterne fra ryggen gør at det kan være smertefuldt at røre hunden i området og at den holder ryggen/nakken stift (alt efter hvor diskusprolapsen sidder). Hunden vil som regel nægte at gå på trapper og hoppe op/ned. De nerver der først bliver påvirket er de proprioceptive nerver, når disse bliver trykket, bliver hunden ukoordineret i sin gang og bevægelse (ataxi). Når rygmarven bliver yderligere trykket kan parese (nedsat muskelkraft) og paralyse (ophørt muskelkraft = lammelse) opstå.

Når en hund får en discusprolaps i halsregionen bliver hunden stiv i nakken og vil ofte nægte at sænke sit hoved for at spise og drikke.  Det kan være smertefuldt for den at blive klappet på hoved ligesom forbenshalthed eller lammelse også kan ses.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Mistanken opstår hvis nogle af ovenstående symptomer ses. Ofte vil dyrlægen lave en test hvor hundens pote vendes, mens den står op, så den står på oversiden af poten (”håndryggen”). Hvis hunden har en diskusprolaps vil den ofte bliver den stående på denne forkerte måde, hvorimod en rask hund vil rette poten op, så den står rigtigt igen.

Den endelige diagnose kan af og til stilles på et røntgenbillede, men vil som regel altid kræve enten en myolografi, hvor der sprøjtes kontraststof ind i rygmarvskanalen, eller en CT scanning.

Hvordan kan sygdommen behandles?

Behandlingen af diskusprolaps kommer an på graden af symptomer og hvor hurtigt de udvikler sig. Hvis der ses moderat til svær parese (nedsat muskelkraft), lammelse eller ophørt smertesans i bagben, vil en akut operation som regel være nødvendig. Ved mildere symptomer vil kortikosteroider (prednisolon), ro og langsom genoptræning som regel være den foretrukne behandling.

Resultatet af en operation er afhængig af hvor hurtigt hunden opereres, hvorfor man bør kontakte sin dyrlæge straks, hvis en diskusprolaps mistænkes.

Seneste artikler

Min gravhund kom i mandags i behandling for obs. af diskusprolaps i nakken. Tirsdag var den også meget sløv. Ville ikke rigtig løfte hovedet og...
Forekomst: ** Hvad er albueledsdysplasi? Albueledsdysplasi er en hyppig lidelse hos hvalpe af store racer. Lidelsen deles op i to typer, der begge er...
Forekomst: **** Hvad er en flækket negl/klo? Det sker ikke sjældent at en hund flækker en negl, især stålriste er slemme til at flække neglene...