Cushing´s syndrom
Forekomst: ***
Hvad er Cushing´s syndrom?
Cushing´s syndrom skyldes en overproduktion af binyrebarkhormon. Årsagen til denne overproduktion af hormon kan skyldes:
1: De fleste tilfælde af Cushing´s syndrom skyldes en godartet tumor (adenom) på det sted i hjernen, der styrer hormonproduktionen i binyreren (hypofysens pars distalis).
2: En tumor i binyren der er hormonproducerende.
3: Cushing´s syndrom kan også skyldes en funktionel defekt i enten hjernen eller binyreren, dette er dog en sjælden årsag.
4: En hund der har fået binyrebarkhormon (prednisolon) over lang tid og i høj dosis kan også udvikle Cushing´s syndrom. Da kaldes årsagen iatrogen.
Syndromet ses især hos midaldrende til ældre hunde, gennemsnitsalderen for hunde der får stillet diagnosen er 11 år, men Cushing´s syndrom kan også ses hos unge hunde. Cushing´s syndrom kan ramme alle racer, men visse hunderacer er overrepræsenteret i statistikken, det gælder Pudel, Boxer, Terriere og Gravhunde.
Cushing´s syndrom har fået sit navn efter Dr. Harvey Cushing, som beskrev sygdommen hos mennesker i 1932.
Hvad er symptomerne på Cushing´s syndrom?
De første symptomer man typisk vil se, er at hunden begynder at drikke, spise og tisse mere. Herefter begynder hunden at få forøget bugomfang, da der dels ophobes fedt i bugen og bugmusklerne bliver slappe. Huden bliver tynd, hvorved blodårene tydeligere ses. Der kommer typisk flere små sorte talgpropper på bugen (komedoner), det kan godt ligne at hunden er blevet pudret med peber. Hunden begynder at tabe pelsen symmetrisk, men hunden klør sig ikke. Hunden taber især pelsen på siderne og på halen, der helt kan komme til at ligne halen på en rotte. Der er dog nogle hunderacer (f.eks. Labrador) der ikke udviser de karakteristiske hudforandringer.
Hunden begynder at tabe muskelmasse og dens kondition bliver dårligere og kommer hurtigt til at puste/halse. Testiklerne kan svinde ind og hunhunden kan ophøre med at komme i løbtid.
Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?
Selv om dyrlægen har en kraftig mistanke om at hunden har Cushing´s syndrom, kan det af og til være svært at vise, da der ikke findes en metode der er 100 % præcis. Det betyder at man kan risikere at skulle adskillige tests igennem, inden diagnosen kan bekræftes eller afkræftes.
En af de mest benyttede test kaldes en ACTH stimulationstest. Her udtages en blodprøve og sprøjtes et stof ind i hunden der stimulerer den til at producere mere binyrebarkhormon, og der udtages en ny blodprøve en time senere. I de to blodprøver måler man så niveauet af binyrebarkhormon, og hvis niveauet er over grænseværdien, har hunden Cushing´s syndrom.
Ved en suppressions test sprøjtes der et stof ind hunden, der sænker produktionen af binyrebarkhormon hos raske hunde. Er niveauet af binyrebarkhormon ikke faldet markant efter 8 timer har hunden Cushing´s.
En anden meget anvendt test er måling af cortisol/creatinin ratioen i hundens urin. Ejer får to urinprøveglas med hjem, og opsamler morgenurin fra to på hinanden følgende dage.
Hvordan kan Cushing´s syndrom behandles?
Tidligere behandlede man Cushing´s patienter med kemoterapi, der dræbte nogle af cellerne i binyrerne. Dette var både et meget giftigt stof, og svært at styre. Heldigvis er der kommet nye lægemidler på marked. Lægemidlet Vetoryl® undertrykker hundens produktion af binyrebarkhormon, og effekten er reversibel, så hvis hunden har fået for meget medicin, kan man stoppe brugen og produktionen vender tilbage.
En mulighed er også at operere tumoren væk, hvis den sidder i binyren. Dette er en specialist opgave, og udføres kun af få dyrlæger i Danmark.
Hvordan forebygges sygdommen?
Sygdommen kan ikke forebygges med mindre der er tale om iatrogen årsag, hvor hunden har fået høj dosis binyrebarkhormon i lang tid.
Hvordan er fremtidsudsigterne for en hund med Cushing´s syndrom?
Når ens hund har fået stillet diagnosen Cushing´s syndrom, må man indstille sig på, at der vil være en periode hvor hunden skal have taget blodprøver hyppigt, for at finde den rette dosis af medicinen. Når den rette dosis er fundet må man stadig indstille sig regelmæssige blodprøver, ca. hver 3. måned. Men har man overskuddet til dette, kommer langt de fleste hunde til at fungere rigtig godt med sygdommen og deres medicin.