Google+

Herreløs kat med mider i ørene

Kære Thea Kamstrup.

Jeg har med stor glæde læst om det nye middel Advocate. Jeg får ofte besøg af en herreløs kat, han har mider eller skab på sine ører. Han klør sig og river sig til blods. Nu ønsker jeg at vide, hvor jeg kan købe dette middel. Jeg er ikke i stand til at få ham til dyrlægen.

Håber du kan hjælpe katten og mig.

Mvh.

HB


 

Kære HB

Dejligt at høre at du bekymre dig for - og tager dig af en herreløs kat!

Det lyder helt bestemt som om den herreløse kat du beskriver, har øremider - hvilket er meget generende for katten. Du har helt ret i at dette kan behandles med Advocate. Dette middel receptpligtigt, hvilket betyder at det er ulovligt for enhver dyrlæge at udlevere det / skrive en recept på det, uden at have set patienten først. Er det ikke muligt at få katten til dyrlæge, er det desværre ikke muligt at den kan få Advocate.

Hvis du kan komme til katten og få renset ørene op (brug ørerens til hunde/katte) og dryppe den i nakken med Frontline, vil det måske kunne mildne symptomerne. Jeg syntes dog det er en bedre idé hvis du kontakter Dyrenes beskyttelse / Inges Kattehjem og hører om du ikke kan få lov at indlevere katten hos dem. Her vil den få den rette behandling (begge har dyrlæger tilknyttet).

Med venlig hilsen

Dyrlæge Thea S. Kamstrup