Drikker min kat for meget?
Hej Thea
Jeg har et spørgsmål vedr. min Main Coon kat.
Den er 3 år og jeg er i tvivl om den drikker for meget vand. Dagligt drikker den 2 3/4 dl. og den vejer 7 kg.
Vil meget gerne høre din mening inden jeg tager den til dyrlægen, som den er meget bange for.
Med venlig hilsen
Else
Dyreart: Kat
Race: Main Coon
Køn: hunkat
Alder: 3 år
Evt. tidligere forsøgt behandling: Ikke for sukkersyge
Hej Else
Tak for dit spørgsmål.
Det er rigtig godt at du har målt, hvor meget din kat drikker, når du er i tvivl om den drikker for meget. Man siger at katte må drikke helt op til 80 ml/kg på 24 timer, og din kat drikker faktisk kun 275 ml/7 kg = 39 ml/kg, hvilket er helt normalt. Drikkelysten afhænger også meget af det foder du giver, der er f.eks. meget vand i dåsemad i forhold til tørfoder. Så hvis du har skiftet foder for nyligt og i den forbindelse syntes din kat har ændret sin drikkelyst, er foderet en mulig forklaring.
Men igen, rigtig godt at du holder øje med din kats drikkelyst - så opdager man langt hurtigere, hvis der sker ændringer.
Med venlig hilsen
Dyrlæge Thea S. Kamstrup
Hej Thea!
Tusind tak for dit svar, det var dejligt at høre at alt er i orden. Jeg glemte at fortælle dig at katten kun får Main Coon tørfoder.
Mange hilsner fra
Else
Hej Else
Velbekomme. Det lyder stadig som om alt er i orden med din kat ;)
Fortsat god dag.
Med venlig hilsen
Dyrlæge Thea S. Kamstrup