Flexadin Plus
Spørgsmål:
Min gamle Maine Coon kat er 14 år. Han er begyndt at gå lidt dårligt, især ned af trapper. Han springer dog stadig op på ting, men jeg kunne godt tænke mig at prøve at give ham et Glucosamin præparat. Nu er det bare det, at han er lidt kræsen, og jeg er i tvivl om jeg skal vælge Flexadin plus mini eller Canosan til katte. Jeg håber du kan vejlede mig. Måske er der også andre muligheder?
Svar:
Tak for dit spørgsmål. Jeg syntes det lyder som en rigtig god idé at give din kat et kosttilskud til ledproblemer, med de symptomer som du beskriver. Der er desværre mange ældre katte, der har problemer med gigt.
Jeg vil anbefale dig at prøve Flexadin Plus mini, da det foruden de gode indholdsstoffer som Canosan til kat også indeholder, også indeholder djævleklo. Flexadin Plus mini er et relativt nyt produkt i vores butik, så jeg kender det ikke helt lige så godt som Canosan mht. hvor glade kattene er for at spise dem (har dog hørt at kattene er glade for dem). Canosan til kat har nemlig den store fordel at kattene er rigtig glade for smagen, og spiser den godvilligt, jeg har faktisk til gode at møde en kat, der ikke ville spise dem.
Der findes også Aptus GlycoFlex III mini, som også er et rigtig godt produkt til katte med ømme led, men hvis din kat vil spise Flexadin Plus mini, syntes jeg du skal vælge dette. Fordelen ved Aptus GlycoFlex er at jeg kan tilbyde dig smagsgaranti på dette, så du kan sende produktet retur og få dine penge refunderet, hvis din kat ikke vil spise det (gælder desværre ikke de andre produkter).
Vi har desværre ingen gratis vareprøver på Flexadin Plus, men hvis du køber en Flexadin Plus hos os, så kan du bestille en gratis vareprøve på Canosan til kat med. Der er jo ingen af produkterne der virker, hvis din kat ikke vil spise dem…
Husk at du skal forvente at der går minimum 4 uger, fra du begynder at give produktet, til du begynder at kunne se en effekt.
Håber ovenstående hjalp dig med at træffe en beslutning.
Fortsat god dag – og god bedring med din kat!