Brevkasse
Underkategorier
-
Hund
- Artikel antal:
- 34
-
Adfærd
- Artikel antal:
- 6
-
Hjerte- og karlidelser
- Artikel antal:
- 2
-
Huden og øret
- Artikel antal:
- 8
-
Hormonelle sygdomme
- Artikel antal:
- 1
-
Øjet
- Artikel antal:
- 2
-
Bevægeapparatet
- Artikel antal:
- 1
-
Urin- og kønsorganer
- Artikel antal:
- 2
-
Fordøjelsessystemet
- Artikel antal:
- 7
-
Reproduktion
- Artikel antal:
- 3
-
Kat
- Artikel antal:
- 14
-
Adfærd
- Artikel antal:
- 1
-
Hjerte- og karlidelser
Kredsløbet består af hjertet, kar og blodet. Kredsløbet er i bund og grund et transportsystem, der hurtigt kan transportere blandt andet ilt, CO2, næringsstoffer, affaldsprodukter og hormoner rundt i kroppen.
Kredsløbet er et lukket cirkulært system, med hjertet i ”centrum”. Fra højre hjertekammer pumpes blodet op forbi lungerne, hvor CO2 afgives og blodet binder ilt. Blodet strømmer herfra ned i venstre hjertekammer, hvor blodet pumpes ud i resten af kroppen. Alle kroppens celler har brug for ilt, næringsstoffer og at komme af med affaldsstoffer. Blodet filtreres i nyrerne, hvor affaldsstofferne bliver udskilt gennem urinen. Det venøse, iltfattige blod returnerer til hjertets højre forkammer, hvorfra det igen pumpes til højre hjertekammer.
De kar der transporter det iltmættede blod væk fra hjertet kaldes arterier, og karrene der leder det iltfattige blod tilbage til hjertet kaldes vener.
- Artikel antal:
- 1
-
Huden og øret
Øret
Øret kan deles op i det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre består af den tragtformede brusk der opfanger lyden, og øregangen der leder lyden ned til trommehinden. Det ydre øre er dækket af hud, og er derfor ramt af mange af de samme sygdomme som resten af huden.
Mellemøret leder lyden fra trommehinden til det indre øre. Lyden ledes gennem en bevægelig kæde af tre små knogler der forstærker lyden. Det indre øre (øresneglen) omsætter lydbølgerne til nerveimpulser, der sendes videre op til hjernen. Hjernen tolker herefter de indkomne impulser som lyd.
Huden
Huden er kroppens største og mest synlige organ. På trods af hudens simple opbygning, varetager den mange opgaver, og her vil der blot blive nævnt nogle af hudens vigtigste funktioner.
Huden er vores fysiske afgrænsning til omverden og den forhindre tab af kropsvæsker og andre molekyler, samtidig med at huden danner en barriere for mikroorganismer og andre sygdomsfremkaldere/smitstoffer (patogener), der kan skade os. På denne måde er huden en vigtig – hvis ikke den vigtigste – del af immunforsvaret.
Huden giver hjernen vigtige informationer om omverden ved at registrere smerte, tryk og temperatur. Huden spiller også en vigtig rolle for kroppens temperaturregulation, da den både kan rejse hårene (hvilket isolerer og varmer) og svede. Foruden sved afsondre hudens mange kirtler noget så forskelligt som duft, tårer, mælk og ørevoks.
Solens stråler får huden til at danne D-vitamin og pigment.
- Artikel antal:
- 6
-
Hormonelle sygdomme
Når kroppen skal sende en besked fra et sted i kroppen til et andet, kan det gøre brug af hormoner. Hormoner er stoffer der produceres af specielle væv et sted i kroppen, og transporteres med blodet til et andet sted i kroppen, hvor hormonerne i selv meget lave koncentrationer påvirker deres målceller.
Det hormonelle system styrer mange forskellige funktioner i kroppen, bland andet stofskiftet, væksten og reproduktionen. Kroppen producerer en lang række af hormoner, blandt disse kan nævnes: insulin, binyrebarkhormon, væksthormon, østrogen, testosteron og adrenalin.
(Et godt eksempel på et hormon er insulin. Insulin produceres i bugspytkirtlen og transporteres via blodet rundt til alle kroppens celler, hvor det styrer optaget af sukker.)
- Artikel antal:
- 1
-
Fordøjelsessystemet
Fordøjelseskanalens funktion er at forsyne kroppen med energi, væske og næringsstoffer, samt at skille sig af med affaldsstoffer.
Fordøjelseskanalen består af mundhulen med tænder, tunge og tilhørende spytkirtler, spiserøret, mavesækken, tyndtarmene, leveren, bugspytkirtlen, tyktarmen, rectum og anus.
I mundhulen findeles maden og blandes med spyt. Spyttet indeholder blandt andet enzymer, så fordøjelsen af stivelse begynder allerede så småt i mundhulen. Maden føres ned i maven af spiserøret. Mavesækken har flere funktioner. Den fungerer som reservoir for maden, den findeler og blander maden med saltsyre og enzymer. Enzymerne påbegynder fordøjelsen af protein. Maven tømmer herefter små kontrollerede mængder af maden ud i tolvfingertarmen (den forreste del af tyndtarmen). Mavesækken beskytter desuden også mod smitsomme sygdomme, da de fleste mikroorganismer bliver dræbt når de kommer ned i mavesækkens syre.
Tyndtarmens bevægelser blander maden yderligere og driver den fremad i tarmkanalen. Tarmens bevægelser kaldes peristaltik.
I tolvfingertarmen tilsættes enzymer fra bugspytkirtlen, der aktiveres når de kommer ned i det sure tarmindhold. Bugspytkirtlens enzymer nedbryder både kulhydrat, protein og fedt. Desuden neutraliserer bugspytkirtlen syren fra mavesækken.
Levercellerne danner galdesyrer, der opmagasineres i galdeblæren og tømmes ud i tarmen efter et måltid. Galdesyrerne gør fedtdråberne små og vandopløselige, så de kan transporteres ud i kroppen. Galdegangen udmunder ligesom bugspytkirtlen i tolvfingertarmen.
Når næringsstoffer absorberes over tyndtarmens væg, førers de med blodet op til leveren.
Det meste af tarmindholdets salt og væske bliver absorberet i tyktarmen, så afføringen får en passende konsistens inden den afsættes.
- Artikel antal:
- 1
-
Reproduktion
- Artikel antal:
- 3
-
Gnaver
- Artikel antal:
- 2
-
Fordøjelsessystemet
- Artikel antal:
- 1
-
Øjet
Øjet er en kompleks struktur og består foruden øjeæblet af omkringliggende strukturer som tæller øjenlåg, tårekirtler, øjenhår og muskler der bevæger øjeæblet i øjenhulen.
Lyset brydes af hornhinden og en passende mængde lys lukkes af iris igennem pupillen. Lyset brydes herefter af linsen, der sidder lige bag iris. Linsen kan ændre form, så den kan danne et skarpt billede både af nære og fjerne ting. Det er de små zonula fibre der trækker i linsen, så linsen flader ud, når øjet skal stille skarpt på fjerne ting.
Lyset danner herefter et skarpt billede på nethinden. Stav- og tapcellerne i nethinden omdanner lyset til nerveimpulser, der via den optiske nerve sendes op i hjernen. Stavcellerne er meget lysfølsomme, og er derfor gode i dæmpet belysning. Tapcellerne fungerer derimod bedst i dagslys, men kan til gengæld se finere detaljer og registrere farve. Både hunde og katte har flere stavceller, men færre tapceller end mennesker.
- Artikel antal:
- 1
-
Spørg dyrlægen
- Artikel antal:
- 5